Fishing Copenhagen

Fishing trips in Copenhagen

(Billede: Frederik Lorentzen – Inwaders media)

Dronning Louises Bro er et velkendt mødested, hvor københavnerne hænger ud og fester i weekenderne. Og for fem år siden kunne du nemt have mødt Johnni Frederiksen med sin farverige graffitimalede ladcykel på broen om aftenen. Men i dag har stedet fået en ny betydning for Johnni.

“Jeg er fyldt 40, og jeg gider ikke længere bruge mine weekender på at feste og have tømmermænd. Så nu besøger jeg Dronning Louises Bro i nattetimerne, men det er kun, når jeg er på vej på fisketur, og vil være klar ved solopgang, ved kysten eller i havnen. Af og til møder jeg nogle venner på broen, og så får vi en sludder, men jeg er hurtigt videre, så jeg kan komme ud at fiske.”

2021 fisk i 2021

Johnni er over de sidste par år blevet en velkendt skikkelse inden for streetfishing i København. Mange har mødt ham på deres ture i havnen, hvor han altid er klar til en sludder og åbent deler fangster, tips og tricks. I 2020 havde han 221 fiskedage, og en stor del af dem var i havnen – gerne flere gange om dagen. Her i 2021 forventer han at fiske endnu mere, og målet er at fange mindst 2021 fisk.  

“Når jeg først gør noget, så er det 100 %. Ellers gider jeg ikke. Jeg har Aspergers, og det gør mig systematisk anlagt. Derudover har jeg galoperende ADHD, og det hjælper mig til at komme op før solen, og ud at fiske. Der skal ske noget, og nu hvor jeg ikke længere kan stå på skateboard pga. slidgigt, så giver fiskeriet bare så meget mening for mig.” 

(Billede: Andreas Rottem)

Kutlinger, berggylt og knurhaner

Johnni fiskede også meget i Lillebælt som dreng, men fiskeriet lå ret stille frem til 2017, hvor han fik en torsk til at hugge ved Kalvebod Bølge, og straks var “solgt til stanglakrids over, at man kan fange fisk samme sted, man bader om sommeren”. Som de fleste andre havnefiskere i byen har det siden primært været torskene, Johnni er gået efter, og på hans fødselsdag gav de ham en gave, han ikke lige glemmer.

“Jeg arbejdede på Restaurant Toldboden, og inden jeg mødte ind, kunne jeg nå en tur ude foran. Der var fisk tæt under land, og i andet kast fik jeg en torsk på 2.8 kg, der samtidig knækkede min stang i toppen. Men jeg knækkede spidsen af ved næste topøje, og tog et kast mere. Bang!… Og så sad der en på 3.0 kg. Det var et kvarter med knald på.”

Torsk er langt fra den eneste art, Johnni har fanget i havnen, og når han oplister sine fangster, forstår man, hvor meget forskelligt liv der er i byens vand.

“Altså jeg har fanget torsk, sej, hornfisk, makrel, sild, skrubbe, ising og rødspætter. Og så har jeg fanget ål, hvilling, rød knurhane, berggylt, kutlinger og aborrer. Det er fedt, at der er så mange arter at fange her.”

Torsken har ikke faste pladser. Hvorfor skal jeg?

Du har altid delt åbent ud om, hvor du fisker. Hvorfor?

“Ja, det har aldrig været noget, jeg tænker over. Jeg deler med glæde med lystfiskere, der viser interesse og entusiasme. Hvis der står en nybegynder, der skal ud og fiske, så vil jeg mægtig gerne hjælpe. Begynder har jeg jo også selv været engang, og jeg sætter stor pris på at kunne give ud af de ting jeg selv har lært. De gode fiskepladser i byen, deler jeg med glæde. Fiskene bliver sjældent ret længe på samme plads, så hvorfor skulle jeg”

Tak for en god og ærlig snak Johnni! Altid hyggeligt at høre fra dig.

(Artiklen er del af serien Havnens Helte, som er skabt i samarbejde med grejbutikken Sport Dres.)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

<span>%d</span> bloggers like this: